Info første halvår 2017

Der er så småt ved at komme gang i cyklerne igen, selv om forholdene kan være lidt lunefulde med til tider frost og kulde. Men fat mod der er en ny sæson i vente med nye spændende tiltag for 2017. Så husk!…. at indbetale årets kontingent 🙂

I vinterhalvåret er det spinning på programmet, som forventes værende i gang til medio marts 2017. Der er ledige cykler næsten hver onsdag, så hvis du ikke kan komme ud i naturen, så hop op på en spinning cykel og være en del af fællesskabet i løbet af vintermånederne og derved holde grundformen vedlige. Det er hos SOLO fitness hver onsdag kl 19. Husk at tilmelde fra gang til gang på facebook.

Ungdomsafdelingen mødes hver lørdag kl. 10 på p-pladsen ved Svendborg Medie- og Sportsefterskole (tidligere SID skole). Alle er velkommen til at køre med. Træningen foregår som regel i Stevne- og Hallindskoven (åbentspor princippet).

Samtidig vil vi igen prøve at genoptage klubaftner enten med foredrag eller almindelig hygge på tværs af medlemmerne. Hvis du som medlem har nogle forslag er du meget velkommen til at komme med input til formanden.

Der er fremskredne planer på kvinde trænings siden. Der vil inden længe blive meldt mere detaljeret planer ud.  

Et af årets store arrangementer som trækker på klubbens medlemmer er jo BISSEN. Der vil komme mere info omkring dette, men vi håber jo på, at folk vil kunne afse tid til at hjælpe omkring dette arrangement. Afviklingen af Bissen er med til at sikre et grundlæggende sundt økonomisk fundament for klubben. Samtidig søger vi efter en tovholder til X-mas MTB Challange 2017.

Ruterne til begge løb vil blive lidt anderledes i år, da klubben (og flere andre interessenter) i samarbejde med Naturturisme, er ved at anlægge et nyt spor i Hallindskoven, som forventes færdig i løbet af efteråret.

Turudvalget drøfter planerne for forårssæsonen 2017, som lige nu se ud som følgende

  • Tredages tur til Slettestrand Feriecenter d. 14. – 17. april Programmet er ude
  • Teknik og bedre kontrol over cyklen. En dag i starten af marts måned  med instruktør for begyndere og let øvede mountainbikere.
  • Klubaften i marts/april måned. Vi er ikke klar med indholdet endnu.
  • Bike n’ Burger – fælles tur på de 3 lokale spor med afsluttende burger spisning.
  • Adhoc ture lokalt, til motionsløb eller andet. Byd gerne ind:)

Hvis du som medlem har oplever andre områder eller har lyst til at byde inde med et tur oplæg skal du endelig ikke holde dig tilbage. Kontakt turudvalget ved Kim Folmann.

Der hvor klubben skal bruge frivillig hjælp i det kommende MTB år er til følgende arrangementer

  • Sporarbejde i Hallindskoven. Der kommer løbende info om spordage på facebook og tilmeldingen foregår samme sted. Første arbejdsdag er d. 22/1. tilmelding her
  • Bissen hjælp 2017. Løbskoordinator kommer med informationer i marts måned. Løbet afvikles d. 12. maj. Der pt. 200 tilmeldte:)
  • Christmas MTB 2017. November 2017

Som medlem af Svendborg Mountainbike Klub får du adgang til en masse tilbud

  1. Fællesskab (Træninger, ture, kurser, klubaftener og sporbygning)
  2. Stærk medlemsrabat på betalingsspor på Sydfyn. Ca. 75% rabat (i 2016 SKOVHUGGEREN og DÅDYRSPORET)
  3. Stærkt ungdomsarbejde / største ungdomsafdeling på Fyn.
  4. Med til at præge udviklingen af MTB i Svendborg Kommune. Både sporten og sporene. Svendborg MTB har drevet arbejdet med sporet i Stevne- og Hallindskoven.
  5. Med til at udvikle og afholde de store løb på Sydfyn. BISSEN MTB, X-MAS CHALLENGE og Kidz Cuppen.
  6. Deltagelse i åbent klubmesterskab med tidstagning.
  7. Ugentlig spinning i vinterhalvåret.
  8. God medlemspris og kurser på ture i ind- og udland.
  9. Klubtøj i høj kvalitet til fordelagtig pris.
  10. Tilskud til udvalgte løb (2016: 12 Timer i Jylland og Invita Blåbjerg MTB Race)
  11. Mulighed for at tegne licens gennem DCU.
  12. Og meget, meget mere – Som du selv skal komme ud og opleve med os andre …

Kom og vær med

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *