Åbning af det blå mountainbike spor og åbent klubmesterskab d. 23. september

Kære alle medlemmer

Link til indbydelse og tilmelding til klubmesterskab

Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal indvie Svendborg MTB spor – det blå spor. Sporet står næsten klar, men vi har valgt at indvie det nu og så gøre det 100% færdigt i løbet af vinteren. Vi gentager derfor i store træk vores setup fra sidste år. Det vil sige, at vi starter med det åbne klubmesterskab kl.:10:00 og så en lidt mere officiel indvielse kl.:12:00.

Det kommer til at koste 50 kr. at deltage for alle. De penge, der kommer i kassen ved arrangementet, går til fremtidigt sporarbejde. Så meld gerne ud i jeres netværk, at vores klubmesterskab er åbent for alle!!

Naturturisme v/Kewin Kamelarczyk står for den mere officielle del af arrangementet, hvor der kommer et par taler. Det er ikke kommet helt på plads, hvem der får æren. Efter de officielle taler m.m. er der et lille traktement.

 

Når vi er færdige lørdag eftermiddag, er det i realiteten sådan, at hele projektet overgår til Svendborg Mountainbike Klub og den siddende styregruppe, med repræsentanter fra Tri-Klubben, TeamTåsinge, SydfynsMTB, Oure Skolerne og Svendborg Medie- og Sportsefterskole. Det vil i praksis sige, at vi i fællesskab skal drive hele processen fremadrettet – altså rejse midler, arrangere spordage, samt tilsyn og eftersyn af de 2 spor. Et stort arbejde, som kræver, at alle involverer sig, deltager og bidrager med det de kan.

Et godt sted at starte, er lørdag den 9. september, hvor der er indkaldt til sporarbejdsdag. Tilmeldingen er åben og findes på facebook. Eller brug linket:) Vi skal også bruge lidt hænder den 23. september, på selve åbningsdagen. Hvis du vil give en hånd den dag, så skriv, ring, sms eller andet til Kewin eller Morten. Sidst, men ikke mindst, kan man møde folk i skoven mandag den 11. september og mandag den 18. september fra ca. 15-20; her klargøres småting på sporet. Igen, skriv en mail til Kewin eller Morten, skulle du/I have mulighed for at hjælpe på en eller flere af de nævnte dage.

Med venlig hilsen
Svendborg Mountainbike Klub
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *